"Mit mål med at uddanne mig ved siden af fodbolden, var at give mig muligheden for at bestride et krævende job efter fodbolden. Det har jeg fået nu og det eneste jeg fortryder ved mit forløb, er at jeg ikke startede med at uddanne mig lidt før, så jeg på nuværende tidspunkt var kommet længere i forløbet, for med Study4player's hjælp, er der ingen undskyldning, der er masser af tid, både til fodbold og uddannelse." - Søren Pedersen, tidligere professionel fodboldspiller og læser HD på AAU
"Det er helt fantastisk, at elitesportsudøvere gives muligheden for at kombinere sport og uddannelse. Det betyder utrolig meget for mig, at jeg har nogle folk omkring mig, som hjælper mig med, at planlægge og strukturere mit studieliv, så jeg kan opnå mine mål" - Dzenita Bajic, Håndboldspiller i Aalborg DH og læser til Ergoterapeut på UCN
Øget konkurrence: Rekordmange får studentereksamen
Flere får en studentereksamen end nogensinde før. STUDY4PLAYER opfordrer til, at man på trods af elitesporten får færdiggjort sin ungdomsuddannelse.
Aldrig er så mange studenter sprunget ud af de danske gymnasier.
I alt dimitterer 39.000 unge fra en gymnasial uddannelse i 2011.
Det er en stigning på 2.700 studenter i forhold til sidste år. Det
viser tal fra UNI•C Statistik & Analyse. Det lægger pres på
sportsudøvere, som mangler at få huen på hovedet, inden den
videregående uddannelse kan gå i gang.
Direktør i STUDY4PLAYER, Rasmus N. Haagensen, uddyber: "Tallene
viser, at konkurrencen bliver skærpet, og at det derfor er ekstra
vigtigt at få ungdomsuddannelsen i hus. Det kan være en stor
udfordring at skulle samle op på en afbrudt ungdomsuddannelse, når
man kommer op sidst i 20"erne og finder ud af, at det måske var
meget smart at få taget sig en videregående uddannelse."
"Vi har desværre set en del elitesportsudøvere, der har droppet
ud af ungdomsuddannelsen, og siden har fortrudt deres valg,"
slutter Rasmus N. Haagensen.
Der er ansøgningsfrist til kvote 1 den 5. juli via www.optagelse.dk.
Du kan kontakte STUDY4PLAYER for en snak om dine
uddannelsesmuligheder på 65 50 22 72.
![[PAGE FIELD RECURSIVE]](/media/16895/4player_top.png)
